Gruppe 11. Grøn Bolig - Mads, Søren, Christian & Peder

 

”Grøn bolig” er et koncept hvor det er muligt for en potentiel boligkøber, at se hvad der kan gøres for at gøre drømmeboligen energibesparende.

Grøn bolig er en applikation til Ejendomsmæglerkæden HOMEs hjemmeside, Hvor det er muligt at vælge forskellige energibesparende teknologier, og dermed får et overblik og kendskab til hvad der kan gøres for at mindske såvel energiforbrug som økonomiskeudgifter.

På hjemmesiden vil der være en beregning på hvor meget CO2 udledning der spares og en beregning på hvor lang tid det vil tage at tjene sit tiltag hjem.

Vi arbejder sammen med HOME og Danmarksnaturfredningsforening for at få sparring til hvordan det kan implementeres på en Ejendomsmæglerhjemmeside.

 

 

 

1. Forord

Nærværende rapport er udarbejdet i kurset ”Målgruppeanalyse” i foråret 2008 på IT-Universitetet i København. Projektgruppens medlemmer fulgte sideløbende kurset ”Konceptudvikling af multimedieproduktioner”, hvor vi arbejdede med en idé om at integrere en ”grøn”-visning af samtlige boliger på Home’s hjemmeside i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening (DN). Som udgangspunkt valgte vi derfor af logistiske og praktiske overvejelser i nogen grad at slå de to kurser sammen, i håbet om at netop denne hensigtsmæssige sammensætning ville give en synergieffekt.

Målgruppeanalysen, som du finder beskrevet på de næste mange sider, er derfor særlig anvendelig i vores egen konceptudviklingsproces og forhåbentlig også spænende læsning for såvel DN som Home.

I forbindelse med målgruppeanalysen vil vi gerne takke en lang række personer og samarbejdspartnere, hvis hjælp har været os uvurderlig (i vilkårlig rækkefølge):

  • Snitker & Co for venligt at have udlånt sine fokusgruppe-faciliteter til os.
  • Hanne Brandt, IT-chef og Jan Skov, IT-projektleder, fra Home for sparring og udlevering af eksisterende brugerviden på home.dk.
  • Christian Poll, Miljømedarbejder, Danmarks Naturfredningsforening for stor faglig indsigt, oprigtig interesse og motiverende bemærkninger.
  • Respondenterne i fokusgruppen for deres tid og begejstrende deltagelse.
  • Paul Metelmann, vejleder på kurset, for hans bidrag til at vi overhovedet kom frem til ”Grøn Bolig”-konceptet samt opmuntring og konstruktiv feedback igennem hele forløbet.

Som angivet ovenfor har mange parter været involveret i forløbet, og vi tror bl.a. at det har været afgørende for, at vi som gruppe har oplevet at processen har været spændende og lærerig – om end tidskrævende.

God læselyst!

Søren Larsen

Mads Roland

Peder Rudbeck

Christian Würtz

 

 

 

Grøn Bolig - Konceptudvikling og Målgruppeanalyse 2008 - IT Universitet